De forpligtende aftaler betaler sig

Indkøbsdata viser klart, at de forpligtende aftaler betaler sig. På bare to af de mest solgte produkter har de tilsluttede kommuner hentet store besparelser. Penge som kommunerne nu kan bruge til andre prioriterede områder.

Indkøbsdata for 2014 viser, at det giver store besparelser, når kommunerne står skulder-ved-skulder og tilslutter sig de forpligtende aftaler. Ved at sammenholde de tilsluttede kommuners udgifter til en række produkter med de kommuner, som har valgt at stå udenfor, tegner der sig et tydeligt billede. De kommuner, der står uden for aftalerne og dermed fællesskabet betaler i gennemsnit mere for de samme varer.

Effektive indkøb frigiver ressourcer til andre prioriteringer

I 2014 købte kommunerne på landsplan ind for omkring 7,8 mio. kr. af en bestemt type kopipapir. Her viser data, at de kommuner, der er tilsluttet den forpligtende aftale på området har sparet ca. 1,4 mio. kr. i forhold til den gennemsnitspris, de ikke-tilsluttede kommuner har betalt for samme vare. Det svarer til, at de tilsluttede kommuner har betalt ca. 24 pct. mindre for hver pakke kopipapir, de har købt.

Et andet eksempel er en bestemt skumsæbe. Her har de kommuner, der er tilsluttet den forpligtende aftale på området betalt ca. 32 pct. mindre end de kommuner, der står udenfor. For dette produkt afslører indkøbsdata, at kommunerne samlet set har købt for omkring 2 mio. kr. af denne skumsæbe. Og det svarer til, at den forpligtende aftale har sparet de tilsluttede kommuner ca. 0,5 mio. kr. på bare det ene produkt.


I alt har de forpligtende aftaler bidraget med besparelser på ca. 2 mio. kr. på blot to af de produkter, som kommunerne jævnligt køber ind. Men det er ikke kun på enkelte produkter, hvor de forpligtende aftaler henter besparelser hjem til kommunerne. Når vi ser på kommunernes samlede indkøb af de samme varer, viser indkøbsdata, at de fire forpligtende aftaler, der var idriftsat i 2014, har bidraget med besparelser i omegnen af 44,5 mio. kr. Penge, som kommunerne nu har mulighed for at bruge på andre prioriteringer. ​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kontakt SKI

Bjarne Schmidt

Bjarne Schmidt

Business Controller

E - bs@ski.dk

T . 51 27 24 47

William Fellows-Jensen

William Fellows-Jensen

Chefkonsulent

E - wf@ski.dk

T . 20 24 55 52