Kom forrest i køen, når du skal bestille nye tablets

Kom forrest i køen, når du skal bestille nye tablets

21. marts 2019
Forecasts er med til at sikre, at du får leveret tablets mere gnidningsfrit - også i spidsbelastningsperioder. Her får du en leverandørs råd til, hvordan du kan planlægge dig væk fra pladsen bagerst i køen.

Alle erfaringer viser, at skolestart og årsafslutning er spidsbelastningsperioder, når det kommer til at bestille nye tablets. Rigtigt mange organisationer bestiller nye tablets i lige netop disse perioder - og det kan traditionelt give leveringsudfordringer. Men de seneste år har flere kunder gjort sig gode erfaringer med forecasts. Kort sagt kan man som kunde planlægge sig ud af problemer med leverancer. 

Bodil Osberg er Business Manager hos COMM2IG, der er leverandør på 50.43 Tablets.​ Hun uddyber her gevinsterne ved at forecaste:


Bodil Osberg, Business Manager hos COMM2IG

”Det handler i bund og grund om at undgå at komme bagerst i køen hos Apple. Når vi modtager forecasts på tablets fra kunderne, med angivelse af forventet antal og model, kan vi videregive det til Apple med meget større validitet, end hvis vi udelukkende udarbejdede estimater ud fra statistiske beregninger. På den måde kan vi lægge billet ind på den rette mængde iPads hos Apple, og dermed sikre at leveringer til danske kunder kommer forrest i køen.”

Ingen forpligtelser forbundet med forecasts

Bodil Osberg gør opmærksom på, at tallene opgivet i forecastet ikke er bindende: 

”Det er vigtigt at understrege, at kundernes forecasts udelukkende skal ses som et nyttigt værktøj til at imødegå spidsbelastningsperioder og sikre leverancer til Danmark. Kunderne kan derfor roligt indsende deres forecasts uden at binde sig til at aftage et specifikt antal tablets.”

Næste forecast i maj

Næste spidsbelastningsperiode er op til skolestart, og SKI vil derfor, sammen med COMM2IG, sende en invitation i starten af maj til relevante kunder med en opfordring til at forecaste behovet for nye tablets i denne periode.​​​​​​​​​​​

Kontakt SKI

Casper Lyng Lundager

Casper Lyng Lundager

Teamleder, Kontraktansvarlig

E - cal@ski.dk

T . 25 23 03 89